Jeg hørte en ret så fantastisk sang igår, om at hvis man er sammen med en bestemt person, så er det ligegyldigt hvor man er henne, så vil dét at man er sammen med personen være hjemme.
Spørgsmålet er så bare: Hvad er hjem?
Er det en duft? kan det være ting? Måske bare følelsen af at være tryg og være i sikkerhed.
Da jeg var lille, havde jeg tit hjemve når jeg skulle sove hos andre, troede jeg. Men jeg savnede bare min mor. Det ville sige at på det tidspunkt, var min familie og især min mor min betegnelse hjem. Siden da har jeg boet forskellige steder, men det har aldrig rigtig føltes som hjem, selv om min mor var med. Måske var det fordi jeg fandt ud af at min mor altså ikke var hele verden og hun heller ikke kunne beskytte mig fra den.
Nu da jeg er flyttet "hjemmefra" og bor sammen med mine skønne veninde, føler jeg mig heller ikke rigtig hjemme. Det er godt nok her jeg har alle mine ting, men jeg kunne sagtens leve uden dem, så det kan ikke være det der gør at jeg er hjemme.
Det sangen fik mig til at tænke over, er at det er utrolig lang tid siden jeg har haft det sådan med en person, at de betød hele denne runde verden for mig og fik mig til at føle at når jeg bare var i nærheden af dem, så var jeg hjemme. At én person kan være duften, trygheden, smagen og alt det man har behov for at føle sig hjemme. Prøv at forestille sig at én person kan have den magt over en..
konklusion: jeg har behov for et jordegern!
http://www.youtube.com/watch?v=DHEOF_rcND8&ob=av3e - sangen

Rigtigt fin blog du har, er nu blevet fast læser! :-)
SvarSletKom forbi min blog og bliv fast læser, hvis du har lyst?? :)
Kh- http://mocosmos.blogspot.com/