torsdag den 26. januar 2012

Oh Life

Jeg er umiddelbart ikke typen der viser mine følelser og det er egentlig en egenskab jeg meget godt kan lide ved mig selv.Men når jeg så lige pludselig får lyst til at sige nogle af de ting der ligger på bunden af mit hjerte, så aner jeg ikke hvor jeg skal starte og om jeg overhovedet vil kunne stoppe igen. Anywho på grund af at jeg er som jeg er så gør jeg heller ikke så meget i det der med at græde... 

Udover for en time siden, da sad og snakkede med min "samlever" om hvor dejlig vores nye anskaffelse er, hvorefter den sætter sige op på sine bitte små bagben og tager en godt greb med sine tænder om hendes øreflip.
Jeg ved godt at det ikke er definitionen på sjov, men jeg var flad af grin! Hun begyndte at bløde og alt muligt(hun kunne også godt selv se det komiske i situationen), men jeg kunne bare slet ikke stoppe mine latterkramper eller tårene.  Jo mere man prøver at stoppe latteren, jo mere kommer man til at ligne en tomat i hovedet og oven i det får man dælemdylme også vejrtræknings problemer. Så jeg valgte bare at grine. 

Muligvis er der bare så meget fødselsdag i min mave for tiden at jeg bare bliver nødt til at lukke det ud på en eller anden måde. Gud bevare rottebid.  


tirsdag den 24. januar 2012

Sandheden skal man høre fra børn

De 10 bedste børne citater, jeg faldt over i dag.


1) En neger er akkurat det samme som en hvid mand. Den eneste forskel er det krusede hår. 



2)At have stress er, når den ene går ud i køkkenet, og den anden går ind i stuen.
 



3) Babyen laver moderkager nede i maven. - for ellers kan den godt kede sig. 


4) Jeg kunne godt tænke mig at byttet min lillebror for en hel stak brevpapir. 


 5)Gamle mennesker slår ikke hinanden så meget. For det er jo svært, når man har stok i den ene hånd


6)Hvis en mand siger "jeg elsker dig" til en gammel dame bliver hun rasende, fordi hun er træt af at høre på det. 
- Lisa Therese 7 år



7) Gud kommer egentlig fra Gudhjem. 
- Lars Henrik 5 år



8) Jeg tror, det var en, der hed Mogens, som lavede de ti bud. 
- Marianne 7 år



9) Hvordan er det at være forelsket? Det er ligesom at have fødselsdag i maven 
(Mia 7 år) 


10) Navlestrengen er ligesom en sikkerhedsssele, så barnet ikke falder ud af moderen. 

torsdag den 19. januar 2012

Home, Our Home

Jeg hørte en ret så fantastisk sang igår, om at hvis man er sammen med en bestemt person, så er det ligegyldigt hvor man er henne, så vil dét at man er sammen med personen være hjemme.

Spørgsmålet er så bare: Hvad er hjem?

Er det en duft? kan det være ting? Måske bare følelsen af at være tryg og være i sikkerhed.

Da jeg var lille, havde jeg tit hjemve når jeg skulle sove hos andre, troede jeg. Men jeg savnede bare min mor. Det ville sige at på det tidspunkt, var min familie og især min mor min betegnelse hjem. Siden da har jeg boet forskellige steder, men det har aldrig rigtig føltes som hjem, selv om min mor var med. Måske var det fordi jeg fandt ud af at min mor altså ikke var hele verden og hun heller ikke kunne beskytte mig fra den.

Nu da jeg er flyttet "hjemmefra" og bor sammen med mine skønne veninde, føler jeg mig heller ikke rigtig hjemme. Det er godt nok her jeg har alle mine ting, men jeg kunne sagtens leve uden dem, så det kan ikke være det der gør at jeg er hjemme.

Det sangen fik mig til at tænke over, er at det er utrolig lang tid siden jeg har haft det sådan med en person, at de betød hele denne runde verden for mig og fik mig til at føle at når jeg bare var i nærheden af dem, så var jeg hjemme. At én person kan være duften, trygheden, smagen og alt det man har behov for at føle sig hjemme.  Prøv at forestille sig at én person kan have den magt over en..

konklusion: jeg har behov for et jordegern!





http://www.youtube.com/watch?v=DHEOF_rcND8&ob=av3e - sangen