MAYDAY

Jeg har kraftædme puttet min mobil i vaskemaskinen... Jeg var i fuld gang med at lede efter den, da jeg lige pludselig kan høre noget der rumstere i vaskemaskinen. Noget der ikke kunne være sengetøj... Så alt hvad jeg kunne gøre var at vente 2 timer på at den blev færdig, altimens min mobil blev slået mere og mere til plukfisk. WHAT DO I DO?

Men men men

Jeg ved ikke hvad det er med mig, men jeg tiltrækker åbenbart musikere. Jeg har fået en vennekreds som udelukkende består af musikere og kreative mennesker. Der er en forfatter/lærer, to musikere, en fotograf/designer og to biologer der gå meget op i musik.

De er ældre end mig, så de har oplevet mere end hvad jeg kan prale med.  Det resultere så også i at de forlanger mere af mig. Normalt plejer det at kunne tilfredsstille folk, at sige at jeg studere, har et arbejde OG at jeg arbejder frivilligt. Men ikke her. Alt det der burde give mig plusser giver lige pludselig minus. De mener at hvis man arbejder for nogen, så er man en slags slave, fordi du ikke behøver at tage stilling til det du gør, det har du din chef til. Hvis jeg arbejder frivilligt, så er jeg god til at tage mig af andre og ikke mig selv. This is very difficult.

Så her står jeg og ved lige pludselig ikke hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Og oven i hatten siger de at der ikke findes rigtigt og forkert. Det ved jeg nu godt, men det er bare rart at have et holdepunkt når man er ude på dybt vand. Så nu er mit holdepunkt at jeg gerne vil være fri og jeg gerne vil tage mine egne valg. MEN men men DET KAN JEG FANDME IKKE ENGANG! Hvad vil jeg så være fri fra? og man kan aldrig tage beslutninger alene fordi man bliver påvirket af samfundet hele tiden som ændre ens tankegang... Fuck this shit

FUCKING SHIT

Som sagt modarbejder min mobil mig på det groveste og jeg aner ikke hvad jeg har gjort galt. Måske kan den ikke lide mig efter jeg lånte den ud til Frederik(på fransk selvfølgelig) Men i hvertfald spiller den tøsefornærmet og vil ikke få signal. 

I går skulle jeg jo have været ude i en park med nogle venner jeg har fået hernede. De er faktisk en del ældre end mig, men de er rigtig søde og meget kunstneriske alle sammen. Men jeg kom ikke afsted fordi jeg ikke fik smsen om det ændret sted. Det tænkte jeg var fint nok, fordi jeg jo allerede hade været sammen med dem i to dage i træk så de trænger nok til en pause.

Så igår aftes skrev Anthony til mig over facebook og hørte om jeg ville med på stranden i dag, men det kunne jeg ikke, fordi jeg havde en anden aftale og jeg er ikke helt sikker på om Anthony´s kæreste hader mig eller sådan noget.

Men i dag vågner jeg op til tusind smser:

1: fra Amalie:)
2: Fra Michael det ville invitere mig på date igår.
3:  Fra Anthony der vil spørge hvor jeg bliver af
4: Fra Caroline der igen spørger hvor jeg bliver af
5: Fra en fyr jeg mødte til en fest der spørger hvor jeg bliver af og han havde glædet sig til at møde mig
6: Fra Elizabeth(Anthony`s girlfriend) der spørger om jeg er okay. Så vil hun sige at Frederik har inviteret mig til en koncert om aftenen. OG at det tager på stranden og I HAVE TO COME. Altså hun hader mig ikke.
7: Fra Luis der siger at han bliver nødt til at aflyse i dag fordi han har fået tilbudet om at komme til Paris.

Alt dette kogt sammen = alt for mange tilbud men ender med at side alene to dage i træk på grund af en telefon med prinsesse følelser.... Fuck my life.

A day of nothing

Nogen dage er travle dage og nogle dage er afslapnings dage. I dag har været en afslapnings dag uden tvivl. Jeg har overhovedet ikke lavet noget som helst konstruktivt, men alligevel kunne jeg slet ikke have undværet dagen i dag.

Jeg havde egentlig en aftale med nogle venner om at vi skulle i parken og de ville skrive til mig hvor vi skulle mødes, men fordi min mobil selvfølgelig vælger at gå i spasser og ikke have noget netværk, så kom jeg ikke afsted. Det er okay, fordi min hjerne er stadig lidt toasted efter dagen igår der stod på 6 timers uafbrudt samtale men en lærer og 6 timers druk, hvor jeg blev ved med at svare på de samme spørgsmål om hvor jeg kom fra osv.

Så nu sidder jeg her i min lejlighed(jeg burde gøre ren) og læser i den bog jeg fik igår af Frederik(udtale på fransk) og nyder at jeg ikke behøver at prøve på at have en samtale bare én dag. Nogen gange kan tiden hernede godt følelses som en lang kamp om anerkendelse, men for det meste er det min lille del af himlen.

What are the chances?

Det er sjovt som man kan have nogle forventninger til en aften også drejer hele verden sig 180 grader og man finder sig et helt andet sted, med en helt anden person end det man havde planlagt. Så drejer verden sig 180 grader igen og der sidder jeg og guffer en kæmpe stor skål kartoffelsalat.

Jimmi Jue

Jeg var på en rundtur i dag kaldet:" In the steps of Cécanne". Cécanne er en meget kendt kunstner her som hovedsagelig var kendt for at male naturen her i Aix. Vi var 4 på turen som snakkede engelsk, så vi fik vores egen guide. To af de deltagende var damer fra Dublin også var der Jimmi fra LA(oprindeligt fra asien). Jeg kom til at snakke med Jimmi som er en ældre herre. Han er her sammen med hans datter, hendes børn og hendes mand, de skal være her en måned. Da vi havde gået en time og snakket trak han hans kort op af lommen og sagde at hvis jeg nogensinde kom til LA så skulle jeg skrive til ham også skulle han nok sørge for jeg fik det godt. Jeg har ALDRIG fået så fancy et buisnesskort før. And guess what? Han arbejder som Carsting Director hos et af de største firmaer i USA.

Til sidst blev vi enige om at vi nok ville ses igen, fordi vi åbenbart kunne lide det samme gade musik, så han ville kigge efter mig når han gik rundt og visa versa.

Jeg ved ikke hvorfor jeg er så glad for jeg mødte ham, men han var bare så rar også lagde han ikke an på mig en eneste gang, hvilket er fantastisk!

By the way, så skal jeg på date i aften. (altså ikke med Jimmi)

Grow Some Balls!

"Oh come ON Lisa grow some balls"


Det fik jeg af vide i dag og ærlig talt tror jeg det er et af de klogeste råd jeg nogensinde har fået.-

 Så det gjorde jeg så. Altså grew some balls. Tidligere skrev jeg om Michael som jeg gav mit nummer til og at han ikke havde skrevet. Jeg var lidt nede over det, fordi det som sagt var første gang jeg havde givet mit nummer væk på den måde også skriver svinet ikke. Jeg fortalte det til Luis og han mente bestemt jeg skulle gå tilbage og spørge om jeg havde givet ham et forkert nummer. So I did men jeg var ikke stolt af det. Da jeg kom ind i butikken og mit hjerte hamrede som vanvittig(hvad nu hvis han bare ikke ville skrive til mig) lyste han op i et kæmpe smil.VICTORY!!  Jeg havde sgu givet ham et forkert nummer og han havde skrevet til mig de sidste fire dage men  kunne ikke få fat på mig. Så nu har han det rigtige og skriver jeg vældig med den søde Michael.

En anden ting er at jeg for første i mit liv har mødt en rigtig levende mand med en fod fetish. En lidt ældre herre, der fint kom hen og komplimenterede min tatovering på min fod, spurgte om han måtte tage et billed. Det måtte han. Spurgte om han måtte røre den. Det måtte han. Can I lick it? Der må jeg sige at jeg stod af og igen finde på en imaginær kæreste. Det vil sige at han altså nu har et billed af min fod som han nu han side og få boner på af. Jeg ved ikke om jeg skal føle mig udnyttet?

Anyway der skulle jeg nok lige have haft nogle balls og sagt NO YOU CANT FUCKING LICK MY FOOT AND FUCK OFF. Men istedet fik han et medlidenhedsfuldt smil med på vejen.