A day of nothing

Nogen dage er travle dage og nogle dage er afslapnings dage. I dag har været en afslapnings dag uden tvivl. Jeg har overhovedet ikke lavet noget som helst konstruktivt, men alligevel kunne jeg slet ikke have undværet dagen i dag.

Jeg havde egentlig en aftale med nogle venner om at vi skulle i parken og de ville skrive til mig hvor vi skulle mødes, men fordi min mobil selvfølgelig vælger at gå i spasser og ikke have noget netværk, så kom jeg ikke afsted. Det er okay, fordi min hjerne er stadig lidt toasted efter dagen igår der stod på 6 timers uafbrudt samtale men en lærer og 6 timers druk, hvor jeg blev ved med at svare på de samme spørgsmål om hvor jeg kom fra osv.

Så nu sidder jeg her i min lejlighed(jeg burde gøre ren) og læser i den bog jeg fik igår af Frederik(udtale på fransk) og nyder at jeg ikke behøver at prøve på at have en samtale bare én dag. Nogen gange kan tiden hernede godt følelses som en lang kamp om anerkendelse, men for det meste er det min lille del af himlen.

What are the chances?

Det er sjovt som man kan have nogle forventninger til en aften også drejer hele verden sig 180 grader og man finder sig et helt andet sted, med en helt anden person end det man havde planlagt. Så drejer verden sig 180 grader igen og der sidder jeg og guffer en kæmpe stor skål kartoffelsalat.

Jimmi Jue

Jeg var på en rundtur i dag kaldet:" In the steps of Cécanne". Cécanne er en meget kendt kunstner her som hovedsagelig var kendt for at male naturen her i Aix. Vi var 4 på turen som snakkede engelsk, så vi fik vores egen guide. To af de deltagende var damer fra Dublin også var der Jimmi fra LA(oprindeligt fra asien). Jeg kom til at snakke med Jimmi som er en ældre herre. Han er her sammen med hans datter, hendes børn og hendes mand, de skal være her en måned. Da vi havde gået en time og snakket trak han hans kort op af lommen og sagde at hvis jeg nogensinde kom til LA så skulle jeg skrive til ham også skulle han nok sørge for jeg fik det godt. Jeg har ALDRIG fået så fancy et buisnesskort før. And guess what? Han arbejder som Carsting Director hos et af de største firmaer i USA.

Til sidst blev vi enige om at vi nok ville ses igen, fordi vi åbenbart kunne lide det samme gade musik, så han ville kigge efter mig når han gik rundt og visa versa.

Jeg ved ikke hvorfor jeg er så glad for jeg mødte ham, men han var bare så rar også lagde han ikke an på mig en eneste gang, hvilket er fantastisk!

By the way, så skal jeg på date i aften. (altså ikke med Jimmi)

Grow Some Balls!

"Oh come ON Lisa grow some balls"


Det fik jeg af vide i dag og ærlig talt tror jeg det er et af de klogeste råd jeg nogensinde har fået.-

 Så det gjorde jeg så. Altså grew some balls. Tidligere skrev jeg om Michael som jeg gav mit nummer til og at han ikke havde skrevet. Jeg var lidt nede over det, fordi det som sagt var første gang jeg havde givet mit nummer væk på den måde også skriver svinet ikke. Jeg fortalte det til Luis og han mente bestemt jeg skulle gå tilbage og spørge om jeg havde givet ham et forkert nummer. So I did men jeg var ikke stolt af det. Da jeg kom ind i butikken og mit hjerte hamrede som vanvittig(hvad nu hvis han bare ikke ville skrive til mig) lyste han op i et kæmpe smil.VICTORY!!  Jeg havde sgu givet ham et forkert nummer og han havde skrevet til mig de sidste fire dage men  kunne ikke få fat på mig. Så nu har han det rigtige og skriver jeg vældig med den søde Michael.

En anden ting er at jeg for første i mit liv har mødt en rigtig levende mand med en fod fetish. En lidt ældre herre, der fint kom hen og komplimenterede min tatovering på min fod, spurgte om han måtte tage et billed. Det måtte han. Spurgte om han måtte røre den. Det måtte han. Can I lick it? Der må jeg sige at jeg stod af og igen finde på en imaginær kæreste. Det vil sige at han altså nu har et billed af min fod som han nu han side og få boner på af. Jeg ved ikke om jeg skal føle mig udnyttet?

Anyway der skulle jeg nok lige have haft nogle balls og sagt NO YOU CANT FUCKING LICK MY FOOT AND FUCK OFF. Men istedet fik han et medlidenhedsfuldt smil med på vejen.

Falling

They always say that you cant expect life to just come falling right down into your lap.

- Well apparently I do. And that is what I have been doing the last week. Falling into peoples laps and hoping for them to be decent to me. Some of them have and some of them havn´t and there is the people who have been a little to welcomming. But that is another story. 

I guess what I am trying to say is that is I can fall from the sky and offer someone to change their life just a little bit, then why cant life and people fall into my lap? 

Dagens citat: "About adultery, I can only love the people I see and I cant see my girlfriend right now. But I CAN see an angle in front of me" 

This is want I woke up to-->

Forresten har Michael ikke skrevet og fordi jeg er så naiv, vælger jeg at tro jeg kom til at skrive mit nummer forkert.     

UPDATE OVER DE SIDSTE 2 DAGE

- Har smagt en Crep hvilket er en tynd pandekage med MASSER nutella. Mums mums

- Blevet tilbudt hash af en rimelig lækker fyr som nærmest pressede omkring 5 gram ned i hånden på mig, indtil han fandt ud af jeg havde en "kæreste"

- Snakkede med min far over Skype. Det var så sjovt fordi han sad helt oppe i skærmen og snakkede alt for højt fordi han var bange for jeg ikke kunne se eller høre ham.

- Mødte en mand på gaden i en for lille lyserød tshirt, shorts, mellem langt lyst hår, masser piercinger og det største smil på jorden. Han stoppede mig for at sige at han godt kunne lide min tatovering. Vi gik og snakkede lidt hvorefter han smider bukserne på åben gade for at vise mig den Hello Kitty tatovering han havde over Penis. Han underviste i fodbold og var virkelig et af de mennesker jeg sjældent vil glemme.

- fået lagt en fransk makeup af en fuld dame, fordi hun synes jeg havde så fine blå øjne. Den var frygtelig

- Været i kirke

- Mødt tre fantastiske fyre. Ejerne af Happy Days Café. De var så glade og fulde af energi, så der var ikke nogen kunder der var utilfredse. Hver gang de gik forbi mig, fik jeg et lille fransk ord på vejen samt et stort smil. De var ikke særlig gode til engelsk, så Good-morning var det samme som hej

- Og til sidst har jeg gjort noget vildt synes jeg. Jeg gik forbi en butik og fik øjenkontakt med ham der stod bag kassen. I ved det som man nogle gange gør, men fordi jeg ikke kender ret mange her, så er øjenkontakt ikke nok for mig. Så jeg vendte om og gik ind til ham og ventede på at han blev færdig med sine kunder. Så spurgte jeg ham om han kendte et godt sted at spise. Han var ikke særlig god til engelsk, men gjorde sit bedste for at give mig nogle valgmuligheder. Han virkede super cool, så vi snakkede faktisk et stykke tid om rock. OM ROCK. Jeg ved ingenting om rock, men fik alligevel rystet nogle navne ud af ærmet, som Led Zeppelin, AC/DC og Guns and Roses. Han virkede ret overrasket over jeg kendte til rock(sjovt nok) og begyndte at synge nogle numre og nævne nogle albums(som jeg selvfølgelig kendte?). Til sidst gjorde jeg noget jeg aldrig gør. Jeg spurgte om han ville have mit nummer. Det ville han gerne så her sidder jeg foran min mobil og kan ikke vente på at han ringer... FUCK. Fortalte jeg forresten han hedder Michael og har grøn brune øjne? Jeg må hellere stoppe nu og vente på at han skriver eller ringer.

P.s: har i lagt mærke til der ikke står noget om piger? Det er fordi piger ikke gider snakke med mig og det kun er drengene der tager kontakt. Wonder why?

Mexicaner

Så... her er jeg så i Frankrig. Nogengange kan det godt føleles som om jeg er helt alene, men som en klog mand engang sagde, så er man kun så alene som man selv vil være(eller noget i den stil)

Jeg er i en by hvor jeg ikke kender nogen. Eller det vil sige kendte. Igår besluttede jeg mig for at prøve at tage kontakt til de her sjove franskmænd. Så jeg gik hen til en og spurgte om han kunne oversætte noget for mig. Vi kom til at snakke og faldt rimelig godt i hak. Han er mexicaner men bor i LA med hans familie. Sidste år studerede han her i frankrig, så han er vendt tilbage i år for at besøge gamle venner. For at være ærlig, så troede jeg at vi kunne være lidt mere end venner, bare for en sommer selvfølgelig. 

Vi mødes igen i dag, hvor han havde en veninde med. Hun hedder Audrey og er virkelig lille og sød. Men han er bare super mærkelig når han er sammen med hende. OG han har en kæreste i LA. Det er fint nok, vi kan jo bare være venner. Så vi sad ved et springvand og kiggede på folk der gik forbi i omkring 3-4 timer bare ham og mig og det gik lige så stille op for mig at han faktisk virkelig er mexicaner med stort M og macho med stort M. Han er meget stolt og går meget op i hvem der er stærkest. Han mener at ham og mig skal have en magt kamp, fordi han synes jeg er meget stærk mentalt og går meget op i at belærer mig for at gøre mig "stærkere". Udover det sagde han på et tidspunkt at han godt kunne lide at sidde sammen med mig, fordi andre mænd kiggede på mig og det boostede hans ego. (hvad fanden?) Nårh ja også sagde han også at bare fordi han havde en kæreste, så var han ret sikker på at jeg nok skulle komme i bukserne på han(HVAD FANDEN?)  

Det lyder nok som om han er en mega taber, men han er faktisk okay sød og meget chamerende. Han er 24, spiller mexicansk guitar og masser af fodbold. Alle lader til at kende ham og hilser, så jeg ved ikke lige hvorfor det er rart for ham at jeg får opmærksomhed? Egentlig så er han præcis et af de mennesker jeg godt kunne hade, men på samme tid, så ser jeg lige igennem ham og han er altså ikke så slem. Eller hvad? ... jeg er forvirret. 

Krammer fra France