So He Is A Model?

Folk snakker altid om hvordan man kan ændre sin personlighed over facebook, men jeg har aldrig rigtig set nogen der har gjort det. I have now! jeg skrev tidligere om den der hedder Michael og han har nu ansøgt mig  på facebook. Han hedder ikke det samme, så jeg viste ikke hvem det var. Ærlig talt havde jeg ikke lyst til at godkende ham, 1. fordi jeg ikke viste hvem det var og 2. fordi han lignede en der ville slå mig ihjel eller noget i den stil. Men det var ham. Som jeg kender ham er han et stort smil konstant og med hånden på hjertet et af de rareste mennesker jeg har mødt. Men sådan her er han på facebook: 

Når ja også er han åbenbart også model i hans fritid... What the hell?

Nå for HELVEDE

Jeg var til en familiefest her igår, hvor jeg kom til at side overfor min vens bedstemor, der kunne lidt engelsk. Hun er en meget frisk dame, der er gift for 3 gang som 70 årig. Her er et brudstykke af vores samtale. 

Grrand-mére: you are such a fine girl, with blue eyes.

Me: thank you

Grand-mére: So did you have a boyfriend?

Me: No

Grand-mére: did you find any french boys you like?

Me: No

Grand-mére: Are you in love with a boy?

Me: No

Grand-mére: I would like to invite you to dinner on saturday where I will invite my three single grand chrildren. Maybe I can sell you one of them.

Me:....sure

Så nu ser det ud som om jeg skal på indkøb på lørdag og se om jeg kan finde mig en fransk singlefyr og gøre Grand-mére glad. Jeg havde ellers siddet ved siden af Tibo som han hedder(den ene af hendes børnebørn) og joket lidt med at jeg jo egentlig bare gerne ville have ham, men han havde jo en kæreste. Det er åbenbart sådan noget jeg gør, for ikke at skulle tage stilling til andre. Men pludselig får jeg af vide at han ikke har en kæreste, men slog op med hende for en måned siden og nu er her for at besøge mig, mens jeg er her. Heldigvis forstod han ikke:"Nå for HELVEDE"

15 år

Her er jeg så igen i La Garde. Her skal jeg være en uge. Det føles som 15 år.

Igår vågnede jeg op til en besked fra en som jeg havde set for mindre en 6 timer siden. Det føles som 15 år.

Jeg har nu været i frankrig i 28 dage. Det føles som 15 år.

                 Lige nu, lige her føles utrolig mange ting som 15 år, men lige nu og lige her og resten af livet er der ikke andet at gøre end at regne og arbejde på at dagen i morgen bliver bedre. Og muligvis er der en lille bitte chance for at jeg får dig at se igen. Hvis jeg gør, vil minutter føles som sekundter.

MAYDAY

Jeg har kraftædme puttet min mobil i vaskemaskinen... Jeg var i fuld gang med at lede efter den, da jeg lige pludselig kan høre noget der rumstere i vaskemaskinen. Noget der ikke kunne være sengetøj... Så alt hvad jeg kunne gøre var at vente 2 timer på at den blev færdig, altimens min mobil blev slået mere og mere til plukfisk. WHAT DO I DO?

Men men men

Jeg ved ikke hvad det er med mig, men jeg tiltrækker åbenbart musikere. Jeg har fået en vennekreds som udelukkende består af musikere og kreative mennesker. Der er en forfatter/lærer, to musikere, en fotograf/designer og to biologer der gå meget op i musik.

De er ældre end mig, så de har oplevet mere end hvad jeg kan prale med.  Det resultere så også i at de forlanger mere af mig. Normalt plejer det at kunne tilfredsstille folk, at sige at jeg studere, har et arbejde OG at jeg arbejder frivilligt. Men ikke her. Alt det der burde give mig plusser giver lige pludselig minus. De mener at hvis man arbejder for nogen, så er man en slags slave, fordi du ikke behøver at tage stilling til det du gør, det har du din chef til. Hvis jeg arbejder frivilligt, så er jeg god til at tage mig af andre og ikke mig selv. This is very difficult.

Så her står jeg og ved lige pludselig ikke hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Og oven i hatten siger de at der ikke findes rigtigt og forkert. Det ved jeg nu godt, men det er bare rart at have et holdepunkt når man er ude på dybt vand. Så nu er mit holdepunkt at jeg gerne vil være fri og jeg gerne vil tage mine egne valg. MEN men men DET KAN JEG FANDME IKKE ENGANG! Hvad vil jeg så være fri fra? og man kan aldrig tage beslutninger alene fordi man bliver påvirket af samfundet hele tiden som ændre ens tankegang... Fuck this shit

FUCKING SHIT

Som sagt modarbejder min mobil mig på det groveste og jeg aner ikke hvad jeg har gjort galt. Måske kan den ikke lide mig efter jeg lånte den ud til Frederik(på fransk selvfølgelig) Men i hvertfald spiller den tøsefornærmet og vil ikke få signal. 

I går skulle jeg jo have været ude i en park med nogle venner jeg har fået hernede. De er faktisk en del ældre end mig, men de er rigtig søde og meget kunstneriske alle sammen. Men jeg kom ikke afsted fordi jeg ikke fik smsen om det ændret sted. Det tænkte jeg var fint nok, fordi jeg jo allerede hade været sammen med dem i to dage i træk så de trænger nok til en pause.

Så igår aftes skrev Anthony til mig over facebook og hørte om jeg ville med på stranden i dag, men det kunne jeg ikke, fordi jeg havde en anden aftale og jeg er ikke helt sikker på om Anthony´s kæreste hader mig eller sådan noget.

Men i dag vågner jeg op til tusind smser:

1: fra Amalie:)
2: Fra Michael det ville invitere mig på date igår.
3:  Fra Anthony der vil spørge hvor jeg bliver af
4: Fra Caroline der igen spørger hvor jeg bliver af
5: Fra en fyr jeg mødte til en fest der spørger hvor jeg bliver af og han havde glædet sig til at møde mig
6: Fra Elizabeth(Anthony`s girlfriend) der spørger om jeg er okay. Så vil hun sige at Frederik har inviteret mig til en koncert om aftenen. OG at det tager på stranden og I HAVE TO COME. Altså hun hader mig ikke.
7: Fra Luis der siger at han bliver nødt til at aflyse i dag fordi han har fået tilbudet om at komme til Paris.

Alt dette kogt sammen = alt for mange tilbud men ender med at side alene to dage i træk på grund af en telefon med prinsesse følelser.... Fuck my life.

A day of nothing

Nogen dage er travle dage og nogle dage er afslapnings dage. I dag har været en afslapnings dag uden tvivl. Jeg har overhovedet ikke lavet noget som helst konstruktivt, men alligevel kunne jeg slet ikke have undværet dagen i dag.

Jeg havde egentlig en aftale med nogle venner om at vi skulle i parken og de ville skrive til mig hvor vi skulle mødes, men fordi min mobil selvfølgelig vælger at gå i spasser og ikke have noget netværk, så kom jeg ikke afsted. Det er okay, fordi min hjerne er stadig lidt toasted efter dagen igår der stod på 6 timers uafbrudt samtale men en lærer og 6 timers druk, hvor jeg blev ved med at svare på de samme spørgsmål om hvor jeg kom fra osv.

Så nu sidder jeg her i min lejlighed(jeg burde gøre ren) og læser i den bog jeg fik igår af Frederik(udtale på fransk) og nyder at jeg ikke behøver at prøve på at have en samtale bare én dag. Nogen gange kan tiden hernede godt følelses som en lang kamp om anerkendelse, men for det meste er det min lille del af himlen.

What are the chances?

Det er sjovt som man kan have nogle forventninger til en aften også drejer hele verden sig 180 grader og man finder sig et helt andet sted, med en helt anden person end det man havde planlagt. Så drejer verden sig 180 grader igen og der sidder jeg og guffer en kæmpe stor skål kartoffelsalat.

Jimmi Jue

Jeg var på en rundtur i dag kaldet:" In the steps of Cécanne". Cécanne er en meget kendt kunstner her som hovedsagelig var kendt for at male naturen her i Aix. Vi var 4 på turen som snakkede engelsk, så vi fik vores egen guide. To af de deltagende var damer fra Dublin også var der Jimmi fra LA(oprindeligt fra asien). Jeg kom til at snakke med Jimmi som er en ældre herre. Han er her sammen med hans datter, hendes børn og hendes mand, de skal være her en måned. Da vi havde gået en time og snakket trak han hans kort op af lommen og sagde at hvis jeg nogensinde kom til LA så skulle jeg skrive til ham også skulle han nok sørge for jeg fik det godt. Jeg har ALDRIG fået så fancy et buisnesskort før. And guess what? Han arbejder som Carsting Director hos et af de største firmaer i USA.

Til sidst blev vi enige om at vi nok ville ses igen, fordi vi åbenbart kunne lide det samme gade musik, så han ville kigge efter mig når han gik rundt og visa versa.

Jeg ved ikke hvorfor jeg er så glad for jeg mødte ham, men han var bare så rar også lagde han ikke an på mig en eneste gang, hvilket er fantastisk!

By the way, så skal jeg på date i aften. (altså ikke med Jimmi)

Grow Some Balls!

"Oh come ON Lisa grow some balls"


Det fik jeg af vide i dag og ærlig talt tror jeg det er et af de klogeste råd jeg nogensinde har fået.-

 Så det gjorde jeg så. Altså grew some balls. Tidligere skrev jeg om Michael som jeg gav mit nummer til og at han ikke havde skrevet. Jeg var lidt nede over det, fordi det som sagt var første gang jeg havde givet mit nummer væk på den måde også skriver svinet ikke. Jeg fortalte det til Luis og han mente bestemt jeg skulle gå tilbage og spørge om jeg havde givet ham et forkert nummer. So I did men jeg var ikke stolt af det. Da jeg kom ind i butikken og mit hjerte hamrede som vanvittig(hvad nu hvis han bare ikke ville skrive til mig) lyste han op i et kæmpe smil.VICTORY!!  Jeg havde sgu givet ham et forkert nummer og han havde skrevet til mig de sidste fire dage men  kunne ikke få fat på mig. Så nu har han det rigtige og skriver jeg vældig med den søde Michael.

En anden ting er at jeg for første i mit liv har mødt en rigtig levende mand med en fod fetish. En lidt ældre herre, der fint kom hen og komplimenterede min tatovering på min fod, spurgte om han måtte tage et billed. Det måtte han. Spurgte om han måtte røre den. Det måtte han. Can I lick it? Der må jeg sige at jeg stod af og igen finde på en imaginær kæreste. Det vil sige at han altså nu har et billed af min fod som han nu han side og få boner på af. Jeg ved ikke om jeg skal føle mig udnyttet?

Anyway der skulle jeg nok lige have haft nogle balls og sagt NO YOU CANT FUCKING LICK MY FOOT AND FUCK OFF. Men istedet fik han et medlidenhedsfuldt smil med på vejen.

Falling

They always say that you cant expect life to just come falling right down into your lap.

- Well apparently I do. And that is what I have been doing the last week. Falling into peoples laps and hoping for them to be decent to me. Some of them have and some of them havn´t and there is the people who have been a little to welcomming. But that is another story. 

I guess what I am trying to say is that is I can fall from the sky and offer someone to change their life just a little bit, then why cant life and people fall into my lap? 

Dagens citat: "About adultery, I can only love the people I see and I cant see my girlfriend right now. But I CAN see an angle in front of me" 

This is want I woke up to-->

Forresten har Michael ikke skrevet og fordi jeg er så naiv, vælger jeg at tro jeg kom til at skrive mit nummer forkert.     

UPDATE OVER DE SIDSTE 2 DAGE

- Har smagt en Crep hvilket er en tynd pandekage med MASSER nutella. Mums mums

- Blevet tilbudt hash af en rimelig lækker fyr som nærmest pressede omkring 5 gram ned i hånden på mig, indtil han fandt ud af jeg havde en "kæreste"

- Snakkede med min far over Skype. Det var så sjovt fordi han sad helt oppe i skærmen og snakkede alt for højt fordi han var bange for jeg ikke kunne se eller høre ham.

- Mødte en mand på gaden i en for lille lyserød tshirt, shorts, mellem langt lyst hår, masser piercinger og det største smil på jorden. Han stoppede mig for at sige at han godt kunne lide min tatovering. Vi gik og snakkede lidt hvorefter han smider bukserne på åben gade for at vise mig den Hello Kitty tatovering han havde over Penis. Han underviste i fodbold og var virkelig et af de mennesker jeg sjældent vil glemme.

- fået lagt en fransk makeup af en fuld dame, fordi hun synes jeg havde så fine blå øjne. Den var frygtelig

- Været i kirke

- Mødt tre fantastiske fyre. Ejerne af Happy Days Café. De var så glade og fulde af energi, så der var ikke nogen kunder der var utilfredse. Hver gang de gik forbi mig, fik jeg et lille fransk ord på vejen samt et stort smil. De var ikke særlig gode til engelsk, så Good-morning var det samme som hej

- Og til sidst har jeg gjort noget vildt synes jeg. Jeg gik forbi en butik og fik øjenkontakt med ham der stod bag kassen. I ved det som man nogle gange gør, men fordi jeg ikke kender ret mange her, så er øjenkontakt ikke nok for mig. Så jeg vendte om og gik ind til ham og ventede på at han blev færdig med sine kunder. Så spurgte jeg ham om han kendte et godt sted at spise. Han var ikke særlig god til engelsk, men gjorde sit bedste for at give mig nogle valgmuligheder. Han virkede super cool, så vi snakkede faktisk et stykke tid om rock. OM ROCK. Jeg ved ingenting om rock, men fik alligevel rystet nogle navne ud af ærmet, som Led Zeppelin, AC/DC og Guns and Roses. Han virkede ret overrasket over jeg kendte til rock(sjovt nok) og begyndte at synge nogle numre og nævne nogle albums(som jeg selvfølgelig kendte?). Til sidst gjorde jeg noget jeg aldrig gør. Jeg spurgte om han ville have mit nummer. Det ville han gerne så her sidder jeg foran min mobil og kan ikke vente på at han ringer... FUCK. Fortalte jeg forresten han hedder Michael og har grøn brune øjne? Jeg må hellere stoppe nu og vente på at han skriver eller ringer.

P.s: har i lagt mærke til der ikke står noget om piger? Det er fordi piger ikke gider snakke med mig og det kun er drengene der tager kontakt. Wonder why?

Mexicaner

Så... her er jeg så i Frankrig. Nogengange kan det godt føleles som om jeg er helt alene, men som en klog mand engang sagde, så er man kun så alene som man selv vil være(eller noget i den stil)

Jeg er i en by hvor jeg ikke kender nogen. Eller det vil sige kendte. Igår besluttede jeg mig for at prøve at tage kontakt til de her sjove franskmænd. Så jeg gik hen til en og spurgte om han kunne oversætte noget for mig. Vi kom til at snakke og faldt rimelig godt i hak. Han er mexicaner men bor i LA med hans familie. Sidste år studerede han her i frankrig, så han er vendt tilbage i år for at besøge gamle venner. For at være ærlig, så troede jeg at vi kunne være lidt mere end venner, bare for en sommer selvfølgelig. 

Vi mødes igen i dag, hvor han havde en veninde med. Hun hedder Audrey og er virkelig lille og sød. Men han er bare super mærkelig når han er sammen med hende. OG han har en kæreste i LA. Det er fint nok, vi kan jo bare være venner. Så vi sad ved et springvand og kiggede på folk der gik forbi i omkring 3-4 timer bare ham og mig og det gik lige så stille op for mig at han faktisk virkelig er mexicaner med stort M og macho med stort M. Han er meget stolt og går meget op i hvem der er stærkest. Han mener at ham og mig skal have en magt kamp, fordi han synes jeg er meget stærk mentalt og går meget op i at belærer mig for at gøre mig "stærkere". Udover det sagde han på et tidspunkt at han godt kunne lide at sidde sammen med mig, fordi andre mænd kiggede på mig og det boostede hans ego. (hvad fanden?) Nårh ja også sagde han også at bare fordi han havde en kæreste, så var han ret sikker på at jeg nok skulle komme i bukserne på han(HVAD FANDEN?)  

Det lyder nok som om han er en mega taber, men han er faktisk okay sød og meget chamerende. Han er 24, spiller mexicansk guitar og masser af fodbold. Alle lader til at kende ham og hilser, så jeg ved ikke lige hvorfor det er rart for ham at jeg får opmærksomhed? Egentlig så er han præcis et af de mennesker jeg godt kunne hade, men på samme tid, så ser jeg lige igennem ham og han er altså ikke så slem. Eller hvad? ... jeg er forvirret. 

Krammer fra France