Det Der Står Helt Tæt På Mit Hjerte

Jeg har været til noget der hedder mindfullness i dag, hvilket nok egentlig kan betegnes som noget forbandet "hippie-pis" dog uden urteteen. Men vi lavede en øvelse der omhandler at fokusere på vores åndedræt og på vores krop. "At invitere os selv indenfor" som det så smukt blev beskrevet. Nogengang er det også ganske rart lige at tage en hurtig chek-up, for lige at mærke hvordan man nu lige har det. Jeg mærkede noget jeg ikke så tit mærker. Mit hjerte. 

Men sådan er der vel egentlig mange der har det. Vi ved at vi har et hjerte, fordi det har vi altid fået af vide at vi har. Men hvordan føles det, altså udover at det banker engang imellem?
  Jeg er organdonor, hvilket betyder at jeg på et tidspunkt skal give mit hjerte videre og når den tid kommer, vil jeg altså gerne være sikker på at motor og olie er blevet tjekket! Har den været ude og prøvet vejene af? Har den været på glatbane? osv

Statussen lige nu, er at det er et forholdsvist lille hjerte, med storhedsvanvid. Ligesom en lille tæppetisser. Den gør af alle der komme for tæt på, hvis de er større end den selv er og ja som ordet siger, en der tisser på tæpper.. Men den VIL være en Sankt Bernhardshund.. Den vil gerne kunne gør lige så højt, være lige så stor og ligeså rummelig. Som jeg har fortalt den så gør øvelse mester og om ikke andet må den tage stylter på for en tid. Fake it until you make it!
   
Men det mest interessante er nok, hvad der står udenom, altså helt tæt på. Så tæt på at man kan høre hjerteslaget og smage blodet. Men jeg kan ikke se skoven for bare træer og jeg det er altså kun min første time i Mindfullness, så hvor meget kan man forlange?