Kat&Bee

IYLA

PAARTHIV

En dag når jeg kan spare op, så køber jeg sådan en af dem.

Det Der Står Helt Tæt På Mit Hjerte

Jeg har været til noget der hedder mindfullness i dag, hvilket nok egentlig kan betegnes som noget forbandet "hippie-pis" dog uden urteteen. Men vi lavede en øvelse der omhandler at fokusere på vores åndedræt og på vores krop. "At invitere os selv indenfor" som det så smukt blev beskrevet. Nogengang er det også ganske rart lige at tage en hurtig chek-up, for lige at mærke hvordan man nu lige har det. Jeg mærkede noget jeg ikke så tit mærker. Mit hjerte. 

Men sådan er der vel egentlig mange der har det. Vi ved at vi har et hjerte, fordi det har vi altid fået af vide at vi har. Men hvordan føles det, altså udover at det banker engang imellem?
  Jeg er organdonor, hvilket betyder at jeg på et tidspunkt skal give mit hjerte videre og når den tid kommer, vil jeg altså gerne være sikker på at motor og olie er blevet tjekket! Har den været ude og prøvet vejene af? Har den været på glatbane? osv

Statussen lige nu, er at det er et forholdsvist lille hjerte, med storhedsvanvid. Ligesom en lille tæppetisser. Den gør af alle der komme for tæt på, hvis de er større end den selv er og ja som ordet siger, en der tisser på tæpper.. Men den VIL være en Sankt Bernhardshund.. Den vil gerne kunne gør lige så højt, være lige så stor og ligeså rummelig. Som jeg har fortalt den så gør øvelse mester og om ikke andet må den tage stylter på for en tid. Fake it until you make it!
   
Men det mest interessante er nok, hvad der står udenom, altså helt tæt på. Så tæt på at man kan høre hjerteslaget og smage blodet. Men jeg kan ikke se skoven for bare træer og jeg det er altså kun min første time i Mindfullness, så hvor meget kan man forlange? 

Adiemus

http://www.youtube.com/watch?v=ovVPmm7_Ezg

Et nummer man ikke går helt galt i byen med. Brug 5 minutter og se hvad den minder DIG om.

Kærligheds breve

De fleste piger har vel på et eller andet tidspunkt i deres liv, prøvet at skrive dagbog. Og ja jeg startede da jeg var omkring de 8 år. Dengang hvor man stavede De med i, i stedet for e og hvor det eneste der skulle stå noget om var DRENGE. Det var egentlig også en fordel, fordi så skal man kun stave til hans navn og lave så mange hjerter som muligt. Og jeg siger jer, det ligner Amor har hastet op ud over min dagbog!

Dengang hed han Michael og faktisk holdt han utrolig længe, taget i betragtning, at vi kun så hinanden en uge hver sommer. Men Michael han var bare min, også selv om han ikke vidste det. Han var vildt god til det der med at hoppe på trampolin og måske 4-5 år ældre end mig, så han var toppen af poppen!

Senere blev jeg lidt mere løs på tråden og skrev  utallige kærlighedsbreve, der aldrig blev sendt selvfølgelig, sammen med min kusine. Der blev kastet med store ord om hvordan vi ikke kunne leve uden dem der fra det andet køn. Allerede som 9-10 årig, havde vi fat i den lange ende. Fordi man kan ikke leve uden drenge. Så ville vi uddø.

På et tidspunkt blev det så slemt med kærligheden, at min far mente at jeg skulle tage 5 kroner pr kys, for så ville far blive en rig mand. Det gjorde han desværre ikke, fordi drenge havde drengelus og der var No Way In Hell jeg skulle i nærheden af deres snottede næser!

Pointen er den, at når man når en hvis alder, så skal man tænke sig lidt om før man leger Cassanova og skriver kærlighedsbreve. Fordi nu betyder et kærlighedsbrev ikke, jeg elsker dig indtil i morgen og man må heller ikke sende 4 forskellige ens kærligheds erklæring om ugen. Så måske skulle man købe en masse hjerte klistermærker og begynde at skrive dagbog igen.

Om manglende forbindelse til "udlandet"

Der er mange gange i hverdagen, hvor man har behov for forbindelse til udlandet. Altså de mennesker der er omkring en. Og engang imellem, kun ganske få gange, er der bare ikke hul igennem. Nogle gange er det kun halvdelen af teksten der kommer frem også ender man op med brudstykker af en meddelelse , hvilket jo overhovedet ingen mening giver.

Lige nu er min forbindelse til udlandet fuldstændig cuttet. Der er ikke engang et enkelt bogstav der kommer igennem. Så jeg ved selv hvad det er der sker, mens alle dem rundt mig, går i en helt anden tro end mig.

*suk*

Men altså sidder jeg her i Danmark, har mistet forbindelsen til udlandet og sjovt nok føler jeg mig…fri. Åh  min gud hvor føler jeg mig fri!

Nu er det kun mig der bestemmer hvordan verden ser ud og hvordan folk er, fordi de er i "udlandet". 

Jeg bliver nødt til at kommunikere.

I Agree

Tribute

Nu siger jeg det bare sådan lige frit fra leveren. JEG ELSKER BUS CHAUFFØRE! Simpelthen. Bare generalt dem, der ser ud som om de godt kan lide det job de SELV har valgt.
 

Jeg skulle skynde mig på arbejde i dag. Altså virkelig skynde mig(fordi min cykel er blevet stjålet. Der var åbenbart en der mente at han havde mere behov for den end mig)
Så mig der småløber ud fra skolen, høre lige pludselig en der råbte efter mig, om hvor jeg skal hen. Det var jo så en buschauffør som jeg har kørt med et par gange før. Tilfældigvis var hans bus  tom og han skulle næsten den samme vej som mig. 1+1=2 og jeg fik et lift HELE vejen hen til mit arbejde. Det vil sige en tur ud på de små gader hvor en bus aldrig har kørt før. Men han synes jeg virkede så rar og vi fik da også snakket om hans dobbeltliv som buschauffør/ reklame mand. Da vi ankom til destinationen, holdt vi lige lidt udenfor og snakkede lidt.

Det fede ved sådan en situation er at fordi han er buschauffør, så er det helt okay at han samler unge piger op på gaden og køre rundt med dem. Og jeg er bare glad. 

Sådan en oplevelse er noget der kan give mit lyst til selv at blive buschauffør, så jeg kan gøre folk glade. 

Make Love Not War